Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /home/www/sohan.dk/modules/EasyFaktura/tcpdf_min/tcpdf.php on line 17774
Yoga og Pilates - Brædstrup og Østbirk. Sohan Mie Poulsen - de syv grundprincipper

De syv grundprincipper i Pilates

Åndedrættet:
Vi har et "arbejdsåndedræt", som vi bruger i Pilates, det understøtter vores øvelser, og er med til at stabilisere og smidiggøre vores muskler omkring rygsøjlen. De første gange man laver Pilates, kan det godt virke akavet og uvant. Men når man først har "fanget" rytmen, opdager man, hvor stor en hjælp det er i øvelserne.

Bækkenbunden:
Det er vigtig vi får trænet vores bækkenbund, da den hjælper til med at holde vores underlivsorganer på plads. Bækkenbunden er en muskelgruppe, der hæfter fortil på bagsiden af skambenet og bagtil på halebenet, den har facon som et U hvor igennem der går urinrør, skede og endetarm. Bækkenbunden ligger skjult inde i kroppen og kan være svær at "finde", men den kan trænes bevidst, så det er vigtigt at mærke når vi spænder og også når vi slipper. En stærk bækkenbund forebygger inkontinens. 
    Det er vigtigt at spænde bækkenbunden, når vi spænder vores mavemuskler, da det vil lægge et pres ned på bækkenbunden, så den kan blive slap, hvis den ikke bevidst indgår i træningen.

Sug navlen ind:
Når maven suges ind, må bækkenet eller rygsøjlen ikke bevæges. Sker der en bevægelse i de led, vil man aktivere de lige mavemuskler for at spænde maven. Vi skal have fat i de inderste mavemuskler, som er med til at stabilisere bækken og og brystkasse i forhold til hinanden og dermed styrker den nederste del af ryggen, så vi forebygger rygskader.

Bækkenets stilling og bevægelse:
Der er to muligheder for bevælgelse i vores bækken. Vi har et naturligt lændesvaj (når vi står og går) og vi kan vippe vores bækken. Bevidstheden om, hvad vi gør og hvornår med vores bækken, gør at vi kan skabe fokus på at stabilisere det, når vi arbejder med de forskellige øvelser.

Brystkassens stilling og bevægelse:
Det er vigtigt vi ikke "falder sammen" i brystkassen, så vi belaster "brystryggen" men arbejder bevidst med at stabilisere og smidiggøre brystkassen, ikke mindst gennem vores åndedræt. For når mavensmuskler er spændte, stilles der større krav til vejrtrækningsmusklerne.

Skuldrenes stilling og bevægelse:
At vi arbejder bevidst med skuldrene under øvelserne, gør, at vi ikke belaster vores ryg unødigt og får spændinger. Får vi fokus på at stabilisere vores muskler omkring skulderbladene aktiveres der muskler i ryggen og omkring skulderbladene. Dette giver større stabilitet, styrke og bedre kropsholdning. 

Nakkens og hovedet stilling og bevægelse:
Vi skal være bevidste om vores nakke, for ikke at belaste den unødigt. Den skal følge vores rygsøjle helt naturligt. Altså følge kurven i rygsøjlen, så hvis ryggen rundes, rundes nakken. Nakken vil også blive stærkere under Pilatesøvelser efterhånden.